Ud med Gud – ind med fornuften

Instruktøren Nikolaj Cederholm kræver fornuften tilbage og religion ud af det offentlige rum i sit nye religionskritiske teaterforedrag ”Åh Gud”. Men sagen er jo, at når den kristne tro har overlevet så mange århundreders angreb, skyldes det, at Ånden lever og virker i de troende. Instruktøren Nikolaj Cederholm kræver fornuften tilbage og religion ud af det offentlige rum. ”Gud er en illusion, og jeg opfordrer simpelthen folk til at holde op med at tro på Gud.”

Af Uffe Nissen,
tegner og grafiker

Men sagen er jo, at når den kristne tro har overlevet så mange århundreders angreb, skyldes det ikke de historiske beviser for Bibelens autoritet – men at dens ånd lever og virker i de troende.
Intet andet værk fra oldtiden har inspireret så mange mennesker til et barmhjertighedsarbejde, der spænder fra de middelalderlige klostre, der var datidens eneste hospitaler, til nutidens store nødhjælpsorganisationer.

Røde Kors blev grundlagt af den schweiziske forretningsmand Henry Dunant. Han kom i 1859 gennem byen Solferino i det nordlige Italien. Her så han slagmarken med 40.000 soldater, der kort forinden var dræbt eller såret ved et slag mellem fransk-sardiske og østrigske tropper. Han fik kort tid efter samlet en gruppe fremtrædende schweizere, som i 1863 stiftede Den internationale Røde Kors Komité. Der er nu 185 afdelinger i verden – verdens største nødhjælpsorganisation med over 100 millioner medlemmer.
Caritas Internationalis er et katolsk humanitært netværk med 162 medlemmer, der arbejder i over 200 lande – i Tyskland med over 400.000 ansatte, og Caritas er dermed den største arbejdsgiver efter staten.
Folkekirkens Nødhjælp blev grundlagt af kirkelige kredse i København i 1922 som en respons på den store nød, der herskede i Tyskland og Frankrig efter 1. verdenskrig.
Organisationen voksede hurtigt og fik kontakt med kirker i andre lande. I dag er indsatsen mest koncentreret i Afrika og Asien, men har også aktiviteter i Mellemøsten, Mellemamerika og Østeuropa. Der er kontorer i Afrika, Asien og Mellemamerika.
Adventisternes ADRA er en organisation, hvis indsats formes af den aktuelle situation i katastrofeområder, men den etablerer også udviklingsprojekter, der kan hjælpe dårligt stillede befolkningsgrupper til bedre helbred og forbedrede økonomiske og sociale forhold.
I Indien og Afrika etableres spedalskhedsklinikker med gratis sulfo-præparater, der hindrer sygdommen i at udvikle sig. ADRA arbejder i over 150 lande og hjælper mennesker uanset etnisk baggrund, politik eller religion.
Mission Øst hjælper nødlidende i Østeuropa og Asien. Målet er at yde akut nødhjælp, at realisere langsigtede udviklingsprojekter og at oplære lokale hjælpeorganisationer til selvhjælp. Mission Øst gennemfører projekter i Afghanistan, Armenien og Tadsjikistan. I Bulgarien, Nepal og Rumænien samarbejder man med lokale hjælpeorganisationer og træner deres medarbejdere. Der er 25 internationale medarbejdere og over 100 lokale medarbejdere. I 2006 hjalp Mission Øst flere end 260.000 mennesker i nød.

Mathilda Wrede (1864-1928) er i Finland kendt som “Fangernes Ven”. Hun var baronesse, hendes far var provinsguvernør i Vasa len. Fængselsfanger blev sendt til hans hus for at udføre reparationer, og på den måde fik Mathilda kontakt med disse mennesker.
Hun følte et stærkt kald til at gøre noget for at forbedre deres situation efter løsladelsen. Hun begyndte at besøge dem i fængslet, samle dem til møder for at samtale om Bibelen, hun uddelte kristne småskrifter og var i stadig korrespondance med dem.
Dette var højst upassende for en ung kvinde af hendes stand, så det var et ensomt arbejde, men i 1886 grundlagde hun sammen med sin bror Henrik stiftelsen Toivola, der optog løsladte fanger og hjalp dem på fode igen.
Albert Schweitzer (1875-1965) var en fransk organist, teolog, læge, filosof, pacifist og vegetar. Han vendte i 1913 en strålende karriére i Europa ryggen, da han begravede sig i Lambaréné i Gabon for at skabe et afrikansk hospital, der kunne opretholdes og videreføres af indfødte kræfter uden afhængighed af importerede højteknologiske virkemidler. Han var aktiv i protesterne mod brintbomben og modtog i 1952 Nobels Fredspris for sit virke som læge i Afrika. Hans motto var som bekendt ”Ærefrygt for livet.”
Mange andre enkeltpersoner kunne nævnes, bl.a. de mange i hele Europa, som ud fra kristne motiver reddede jøder under 2. verdenskrig og derved selv endte i koncentrationslejr, hvor de omkom.

Hertil kommer den umådelige mængde kunstværker, som Bibelen til alle tider har inspireret til:
Billedkunst som Giottos fresker i Assisi, Michelangelos gigantiske billedbog i Det sixtinske Kapel, Rafaels og Leonardo da Vincis skønne malerier, Rembrandts stærke bibelske malerier og tegninger o.m.a.
Skulpturer som Michelangelos David, Moses, Piéta, Maria med barnet m.m.
Bygningsværker som de storslåede europæiske katedraler fra gotik, renæssance og barok.
Musik som Bachs oratorier og kantater, Händels ”Messias” og andre bibelske oratorier m.m.
Litteratur som de prægtige gamle salmer og anden kristen digtning, bl.a. Selma Lagerlöfs Kristus-legender.

Men så er der skyggesiden af den kristne religion: Spanske præsters grufulde behandling af de indfødte i Sydamerika, som ikke ville omvende sig lige på stedet – den spanske inkvisition – hekseprocesser i Europa – Luthers antisemitiske skrifter, der kunne gå lige ind i nazisternes modbydelige avis ”Der Stürmer” og blev Hitlers teologiske alibi for at udrydde jøderne i Europa – religionskrigene i Europa og andre steder – overgreb på kordrenge i den katolske kirke og børn på børnehjem i Danmark m.m.
Det er alt sammen sørgeligt sandt, men alle tal om kristendommens misbrug som magtmiddel blegner fuldstændig i sammenligning med de lidelser, som de erklæret gudløse ideologier har bragt over mennesker.
Den franske revolutions indførelse af netop fornuften som ”Det højeste Væsen” til erstatning for Gud førte til rædselsperioden i sommeren 1794, hvor den sirlige lille sagfører Robespierre på 3 måneder sendte tusindvis af adelsmænd og borgere på skafottet.
Ofrene for kommunisme, marxisme, fascisme og nazisme i Europa tælles i millioner, hvortil kommer Røde Khmer i Cambodia med 2 millioner, mens andre socialistiske ideologier i den 3. verden har ”udgydt menneskers blod på jorden, som var det vand”, som netop Bibelen udtrykker det. I øjeblikket er Nordkorea den sidste kommunistiske stat i verden – én stor fangelejr, hvor mennesker sulter og kristne forfølges med rene nazi-metoder.

Cederholm henregner ikke de kristne til ”dem, der lang tid før alle andre fandt ud af, at jorden ikke var flad.” Men det er ikke fra Bibelen, han kan hente støtte til den tanke.
Et enkelt vers hos profeten Esajas viser dette. I Es. 40:22 siges der om Gud: ”Han, som troner over Jordens kreds…” Sådan lød det i de danske oversættelser fra 1871 og 1931. I den nye fra 1992 er dette uheldigvis ændret til ”Det er ham, som troner over Jordens flade…” Her er den engelske King James Version fra 1611 mere tro mod den hebraiske grundtekst ved at oversætte det som ”It is he that sitteth upon the circle of the earth…” Det hebraiske ord for ”flade” eller ”kreds” udtrykker nemlig en tredimensional rund form, altså en kugle.
Hvordan kunne Esajas vide dette 700 år før Kristi fødsel, hvis han ikke var guddommeligt inspireret? I sine forudsigelser om endetiden siger Jesus i Matthæus 17:34-36: ”Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To mænd skal være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.” Han skildrer et øjeblik, hvor der er nat og dag på Jorden samtidig – det er jo kun muligt, hvis den er en kugle.
Så alt i alt: Det er ganske fornuftigt at tro på Gud!